Log ind

Log ind

VIDEOTUTORIALS, VÆRKTØJER & SKABELONER

Velkommen til MeetDenmarks Fundraising værktøjskasse.
Nedenfor har du adgang til de temaer, som er vigtige at huske på, når du fundraiser eller skal lave sponsoraftaler til en kongres.

VÆRKTØJER TIL FUNDRAISING

Ansøgningen

  • 6 anbefalinger i forbindelse med fundraisingarbejdet

    VIDEOTUTORIAL

  • Download guidet ansøgningsskabelon

    SKABELON

  • Ansøgningsskabelon checkliste

    CHECKLISTE

  • Checkliste til bæredygtighed

    CHECKLISTE

FAQ.

Når du skriver en ansøgning, skal modtageren have et klart og tydeligt billede af, hvem I er og den aktivitet, I søger penge til. Mange offentlige puljer og private fonde har faste ansøgningsskemaer, I skal udfylde. Derfor er det vigtigt, at I sørger for at læse hver fonds retningslinjer grundigt og udfylder skemaet med de rette oplysninger.

Helt overordnet skal ansøgningen være:

  • Klart formuleret med det vigtigste først
  • Konkret i sin beskrivelse af, hvad der sker i løbet af projektet
  • En helhed uden løse ender og modstridende oplysninger. Undgå indforståethed
  • Fremhæve de dele af aktiviteten, der matcher puljen eller fondens målsætning
  • Dækkende, så modtageren ikke får det indtryk, at I skjuler relevante oplysninger
  • Fremstå med et tydeligt og gennemskueligt budget

Her på sitet har du adgang til  en skabelon og en checkliste over punkter, som er relevante at have med i en ansøgning. Listen er til inspiration. Det vil kun være i meget store projektansøgninger, at der er behov for at besvare alle punkterne. Vurder omfanget fra projekt til projekt. Vælg derfor kun de punkter, som giver mening i forhold til det projekt eller den aktivitet du søger støtte til.

Husk altid at tjekke retningslinjer og ansøgningskrav hos den offentlige pulje eller private fond, I søger midler fra. Er du i tvivl om, hvad der er relevant at få med i en ansøgning, så kontakt og spørg fonden eller tilskudsgiveren til råds.

Når du eller I skal planlægge jeres fundraising aktiviteter, er det vigtigt at afklare om kompetencer og erfaring er til stede for den eller de der skal udføre arbejdet. Hvis der ikke findes en erfaren person der samlet besidder alle kompetencer kan det være en god idé at samle en arbejdsgruppe, som sammen løfter opgaverne. Der skal således samlet være kompetencer til:

  • Projektudvikling – herunder ideudvikling for at gøre aktiviteterne spændende og attraktive
  • Formåls- og effektbeskrivelse
  • En der er skarp til budgetlægning
  • Til aktivitets- og måske metodebeskrivelse
  • Sidst og ikke mindst skarp korrekturlæsning

Indbyrdes i arbejdsgruppen bør I aftale hvem, der skriver første udkast til ansøgningen, og hvem der efterfølgende er med til at læse ansøgningen igennem og derved kvalitetssikrer den. Det kan være en fordel, at en helt udenforstående læser ansøgningen igennem, så I derved undgår at fremstå indforstået i beskrivelsen.

Lav et fælles digitalt eller fysisk arkiv, hvor I kan dele alle jeres materialer og versioner af ansøgningen. Et samlet sted hvor alle i arbejdsgruppen har adgang til materialerne uafhængigt af tid og sted. Det vil også sikre, at I lettere kan dele viden hvis der kommer nye personer til der skal assistere med fundraisingarbejdet. Derudover vil materialet altid være tilgængeligt hvis I arbejder med tilbagevendende projekter og kongresser.

Udarbejd en plan for, hvilke tiltag I vil arbejde med, hvad tiltagene kræver, hvornår I skal arbejde med dem, og hvem der gør hvad. En intern projektplan med klare deadlines som også tager højde for fondenes ansøgningsfrister og responstider for at sikre jeres endelige budgetlægning.

Betragt det at skrive en ansøgning som en proces og vær forberedt på, at det ofte tager længere tid, end I forventer. En ansøgning skal som regel skrives igennem flere gange, før resultatet er tilfredsstillende.

Det første du eller arbejdsgruppen skal gøre er, at forholde sig til alle de forskellige fondsmuligheder, der findes og vurdere, hvad der bedst matcher jeres behov, ambitioner, erfaringer, ressourcer og tidshorisont. Her skal lægges en tidsplan der sikrer at kongressen når at modtage svar fra de respektive fonde for, at kunne tilpasse budget og aktiviteter. Fondene har alle forskellige ansøgningsfrister. Nogle 1 gang om året, andre 2 gange om året, andre 4 gange og andre har løbende ansøgningsfrist. I databasen SøgFonde.dk kan du udvælge de fonde der passer til projektet og finde de respektive deadlines.

Her på sitet har vi lavet en udvalgt liste. Derudover har du adgang til fondsdatabasen. Med den kan du indsætte de søgekriterier du ønsker og som passer til jeres kongres eller event.

Mål / effektbeskrivelse

  • Lær af beskrive mål og ønsket effekt

    VIDEOTUTORIAL

  • Download mål & effektskabelon

    SKABELON

  • Download eksempel på målbeskrivelse

    SKABELON

FAQ.

En målsætning er en specifik og motiverende beskrivelse af noget, som kongressen eller eventen gerne vil opnå i forhold til målgrupperne.

Specifikt: Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der refereres til og hvad der skal opnås. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Hvad vil vi opnå? – Hvorfor? Hvem er målgruppen?

Hvis du, kongressen, eventen skal nå de opsatte mål, så er det vigtigt, at målene er motiverende beskrevet. En god måde at udfærdige motiverende mål er, at skrive alle fordelene op på en liste. Hvad enten du, kongressen, eventen formulerer en drømmesætning, laver en fordelsliste eller noget helt tredje, så vær konkret. Beskriv også gerne hvordan det vil være, når du, kongressen, eventen er i mål.

Kongressens målsætning kan opdeles i formål, mål og succeskriterier. Formålet udtrykker, hvorfor kongressen igangsættes. Målene fortæller, hvad kongressen skal føre til – dels kongressens synlige sluteffekt. Målene er dermed den væsentlige begrundelse for at iværksætte kongressen, og de er styrende for arbejdet med kongressen.

Et målhierarki er en metode der kan bruges til at skabe overblik og sammenhæng mellem de forskellige mål og de aktiviteter der skal til for nå dit mål. Et målhierarki er således en god metode til at skabe et visuelt overblik over den proces, det kræver at nå i mål.

Formålet med at opstille et målhierarki er, at I får skabt et klart og tydeligt overblik over, hvordan formål, mål og aktiviteter i Kongressen, indbyrdes hænger sammen. Øvelsen er en effektiv metode til at skabe enighed om formål og mål i strategiplanlægningen og få adskilt begreberne fra hinanden.

Succeskriterierne beskriver den effekt, vi ønsker af udbyttet af Kongressen. Det er en måde at måle, om vi opnåede formålet og gjorde den forskel, vi ønskede. Brug målskabelæsesværktøjet som beskriver måder at skærpe succeskriterierne og beskrive den ønskede effekt på.

Et mål er med andre ord et udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand. Operationelt mål også i ansøgnings- og sponsorsammenhænge vil sige, at det er: Konkret. Realistisk.

Kongressen har et specifikt formål, der indeholder to typer mål: produktmål: det konkrete resultat af kongressen Nyttemål: der er det slutmål, som kongressen målet skal opfylde for endusers.

Kvalitative data indsamler oplysninger, som søger at beskrive et emne hellere end at måle det. Tænk på indtryk, meninger og synspunkter. En kvalitativ spørgeundersøgelse er mindre struktureret: Den søger at gå i dybden med emnet for at opnå information om hvad der motiverer folk, deres tankegang og holdninger.

Kvantitative metoder vægter, i modsætning til kvalitative metoder, indsamlingen af større mængder af “hårde” data, dvs. oplysninger, der umiddelbart kan måles og kvantificeres. De kategoriseres ofte vha. statistiske metoder, og resultaterne præsenteres ofte numerisk.

Det er hensigtsmæssigt at kunne referere til både kvalitative samt kvantitative data og mål i ansøgnings og sponsoreringsarbejdet.

Partnerskaber

  • Fordele ved at ansøge som partnerkreds

    VIDEOTUTORIAL

  • Download checkskema til indgåelse af partnerskaber

    CHECKSKEMA

FAQ.

Formålet med en interessentanalyse er at give projektlederen og gruppen der arbejder med kongressen et overblik over personer, der har interesse i kongressen. Den skal også være med til at lave en plan for håndtering af disse interessenter igennem forløbet.

Budget

  • Se videoen om hvordan du laver projektbudget

    VIDEOTUTORIAL

  • Download budgetskabelon til mellemstor kongres

    SKABELON

  • Download eksempel på budgetskabelon til mellemstor kongres

    SKABELON

  • Download budgetskabelon til lille kongres

    SKABELON

FAQ.

Moms er en afgift på en vares salgspris. Moms opkræves af den, der sælger en vare. Indtægter som tilskud fra offentlige puljer og fonde er ikke momspligtige, og der skal derfor ikke betales moms af dem – uanset hvor store de er.

Kommunale, statslige og regionale institutioner og offentlige forsyningsvirksomheder er også momspligtige, hvis de udøver økonomisk virksomhed med levering af varer og ydelser mod vederlag i konkurrence med private erhvervsvirksomheder, der betaler moms.

Foreninger er momsfritaget ved salg af ydelser og varer, hvis foreningen sælger for under 50.000 kr. årligt. Årligt betyder i denne sammenhæng ikke kalenderår, men løbende år.

Kontakt til Fonde

  • Kontakt og dialog med fondene

    VIDEOTUTORIAL

  • Brug af checkskemaet når du skal kontakte fonde

    VIDEOTUTORIAL

  • Download checkliste til fondskontakt

    SKABELONER

FAQ.

Man kan sagtens tage kontakt direkte til fondenes administration. De fleste fonde er glade for at kunne yde ansøger hjælp og vejledning med deres ansøgninger. Derved sikrer fondene ofte øget kvalitet i de ansøgninger de modtager. Søgfonde.dk har henvisning til fondenes kontakter.

Søgfonde.dk har henvisning til de fondenes kontakter. Du kan også google den respektive fonds hjemmeside hvor du finder telefon og mailadresse.

Værktøjer til sponsorering

Sponsoraftalen

  • Sponsoraftalen

    VIDEOTUTORIAL

  • Download skabelon til sponsorkontrakt

    SKABELON

  • Download eksempel til sponsorkontrakt

    SKABELON

FAQ.

Sponsor er et låneord fra engelsk. En sponsor er en enkelt person, en juridisk person eller som oftest: et firma, der dækker økonomiske udgifter i forbindelse med (eksempelvis) en kongres eller en event for til gengæld at blive promoveret og associeret med den givne begivenhed.

Sponsorudgifter til selve reklamen – som eksempelvis synliggørelse af virksomheden i form af navn og logo på bandereklamer, siddepladser, hjemmesider, i programmer eller lignende – har virksomheden som udgangspunkt ret til fuldt fradrag for moms.

Enkelt sagt kan virksomheder som hovedregel få fuldt fradrag for sine sponsorater som en driftsudgift, hvis sponsoratet medfører en reklamemæssig værdi, der står i rimelige forhold til bidraget. Herudover må sponsoratet ikke ydes i forbindelse med personlig relation fra sponsor til modtagerens aktivitet.

Klarlæg først de målgrupper som kongressen henvender sig til. Vurder hvilke (inter)nationale, regionale samt lokale leverandører der kan have potentiel interesse i at interagere med dit publikum til det pågældende produkt som virksomheden repræsenterer. Virksomhedens (den potentielle sponsors) afgørende interesse er funderet i enten direkte eller indirekte at kunne brande sig eller på anden vis formidle/sælge deres produkter og ydelser.

Tommelfingerreglen er: Jo større eksponeringsmulighed virksomhed får – jo større sponsorat kan man bede om.

Et alternativ til at søge sponsorater hos større virksomheder er, at søge hos mindre virksomheder enten lokalt eller gennem dit netværk. Til begge sponsorseqmenter er det vigtigt, at man ligesom med sponsorater fra de større virksomheder, gør det tydeligt hvad man kan tilbyde som modydelse for sponsoratet.

Som hovedregel kan virksomheden få fradrag for deres udgifter til reklame, hvis reklamen har til formål at sælge dine varer eller tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Fradrag for reklameudgifter forudsætter dog, at virksomhedens udgifter går til reklame over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Derudover er det vigtig at udgiften til sponsoratet ikke er uforholdsmæssigt stort i forhold til den værdi, som virksomheden vil kunne forvente ud fra den konkrete reklame. Ved tvivlsspørgsmål om gensidigheden er til stede mellem sponsor og den sponsorerede bør du tage kontakt til skat og få en forhåndsgodkendelse.

Et sponsorat kan også indeholde elementer, som går under betegnelsen repræsentationsmæssige udgifter. Det kan fx være forretningsmiddage, deltagelse i sportsturneringer, koncertbilletter eller andet, hvor sponsors formål er at afslutte forretninger, knytte eller bevare dine forretningsforbindelser.

Virksomheden kan få fradrag for repræsentationsudgifter for et beløb svarende til 25% af de afholdte udgifter. Fradraget er betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens egne medarbejdere.

Med et virksomhedssponsorat medfølger ofte forskellige goder, som virksomheden kan give videre til egne medarbejdere. Eksempelvis gratis rundvisninger, fribilletter, sæsonkort, frit medlemskab eller lignende. Disse goder kan virksomheden også få fuldt fradrag for som personaleudgifter, da virksomheden har betalt for dem som en del af sponsoratet. Dog skal virksomheden være opmærksom på, at det godt kan gå hen at blive skattepligtigt for virksomhedens medarbejdere at modtage den slags ”sponsorgaver”, hvis værdien overstiger det af skat fastsatte beløb. Beløbet skrifter fra år til år – så check det hos www.skat.dk

Hvis virksomhedens sponsorudgifter ikke kan betegnes som enten reklame-, repræsentations- eller lønudgift, kan virksomheden sandsynligvis ikke få fradrag for dem. I den situation vil virksomhedens resterende sponsorbidrag (eller hele bidraget) blive anset som en ikke-fradragsberettiget gave.