International succes med børnepsykologi skal gavne i Grønland

En dansk børnepsykolog har på få år skabt en gratis grunduddannelse i pædagogik, der i dag bruges af plejefamilier og børnehjem over hele verden. Uddannelsen skal nu også hjælpe med at gøre livet bedre for grønlandske børn. Da tankerne bag Fairstart-fonden begyndte at tage form i 2008, var det med en helt ny idé om at lave praktiske og gratis online kurser til verdens børnehjemsmedarbejdere og plejeforældre. Kurserne skulle give konkrete metoder, der kunne gøre anbragte børns liv bedre.