Puljen støtter projekter og initiativer, der udvikler og fremmer aktivitetstilbud inden for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, idræt, det idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde samt folkeoplysende voksenundervisning. Derudover kan der også gives støtte til andre initiativer, der ikke udpræget er relateret til det folkeoplysende arbejde, såfremt de opfylder puljens øvrige kriterier.
Nye aktiviteter og initiativer ved opstart af nye foreninger og nye aktiviteter under eksisterende foreninger, herunder materialer og udstyr. Forsøgs- og udviklingsarbejde. Idrætsstrategiens fokusområder, især aktiviteter hvor forældre kan lave idræt med eller samtidig med deres børn, samt nye idræts- og motionstilbud for 13-24 årige. Tværgående og netværksskabende tiltag på folkeoplysningsområdet, herunder foreningsudvikling og fundraising.
Ansøgningskrav: Ansøgningen skal som minimum indeholde beskrivelse af projektet, søgt beløb, målgruppe, tid og sted for afholdelse, budget med indtægter og udgifter, oplysninger om anden søgt/modtaget støtte (økonomisk eller anden form som PR, udlån af lokaler, udstyr), navn og adresse på ansvarlig person, CVR-nr. og bankkonto.
Krav til ansøger: Puljen kan søges af alle borgere, foreninger, selvorganiserede grupper, organisationer, selvejende institutioner samt virksomheder, som er hjemmehørende i Halsnæs Kommune. Det frivillige folkeoplysende arbejde prioriteres. Kulturelle foreninger henvises til Kulturelt Samråds pulje.
Eksklusionskriterier og betingelser:
Prioriteringer: Ansøgere med medfinansiering fra egne midler eller fonde (ikke kommunale) prioriteres. Projekter/initiativer, der retter sig mod målgrupper, der ikke tiltrækkes af eksisterende udbud af aktiviteter, prioriteres.
Betingelser for tilbagevendende arrangementer: Søges der midler til et tilbagevendende arrangement/projekt, skal der vedlægges en plan for, hvordan det kommunale tilskud kan nedtrappes år for år.
Rapportering: Der skal anføres i markedsføringsmateriale, på programmer, hjemmesider osv., at der er modtaget støtte fra Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommunes logo kan rekvireres hos Kommunikation og Presse. Hurtigst muligt efter projektets afvikling skal der indsendes regnskab og kortfattet redegørelse for aktivitetens/projektets forløb med dokumentation som bilag, billeder, presseomtale m.m.
Ansøgningsprocedure: Ansøgning indsendes gennem Foreningsportalen ved at logge ind og finde ansøgningsskemaet under menupunktet "Puljer". Ansøgninger behandles på Folkeoplysningssamrådets møder. Projektet må først gå i gang efter behandling på mødet.
Puljen administreres af Halsnæs Kommune, Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv. Udisponerede midler fra ét år kan ikke overføres til året efter. Ansøgninger kan forventes behandlet på førstkommende møde i Folkeoplysningssamrådet. Kontakt gerne Idræts- og Fritidskonsulenten i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen. Puljens størrelse i 2026 er 71.000 kr.
71.000 kr. i 2026
Sidst opdateret: 30. oktober 2026
Fristen er i morgen
Programmets kategorisering
71.000 kr. i 2026
Beskriv dit projekt med dine egne ord. Søgfonde finder de fonde, der passer, og skriver et udkast til ansøgningen efter Niels-Erik Wischmanns metode. Den første ansøgning er gratis.
Prøv det gratisKun din email. Ingen binding.