Klimaugepuljen skal synliggøre og styrke klimaarbejdet lokalt i Lejre Kommune blandt borgere, virksomheder, landsbylaug og grundejerforeninger i og omkring kommunens 49 landsbyer og småbyer. Puljen støtter lokale initiativer og handlemuligheder inden for klimaomstilling, hvor ideer modnes, viden og inspiration deles, og nye samarbejder og netværker styrkes for at komme i mål med den grønne omstilling.
Konkrete omkostninger i forbindelse med klimaaktiviteter og arrangementer under Klimaugen, herunder leje af telt, foredragsholdere, forplejning, leje af AV-udstyr, hobbymaterialer, blomsterfrø og lignende. Arrangementer kan fokusere på landskab, natur og klima (skovrejsning, udtagning af lavbundsjord, dialog og samskabelse, nye muligheder for lokalt landbrug og fødevareproduktion), fællesskaber om energi og varme (energifællesskaber, lokale varmeprojekter, sol- og vindenergi, borgerdeltagelse), eller børn og unge og klimaomstilling.
Ansøgere kan være borgere, bylaug, grundejerforeninger og virksomheder i Lejre Kommune. Virksomheder kan søge til almennyttige formål. Kommunale enheder kan ikke søge.
Klimaarrangementer skal være åbne for alle interesserede. Der gives ikke støttemidler til aflønning af initiativtagere eller frivillige.
Arrangører skal deltage aktivt i markedsføringen af deres arrangementer (fx i lokalavisen, opslag i landsbyen, sociale medier eller lignende), og ansøgningen skal beskrive hvordan og hvor denne kommunikation skal foregå. Støttede arrangementer skal oprettes i Lejre Kommunes klimauge-kalender.
Hvis det bliver nødvendigt at vælge mellem to ligestillede arrangementer, anvendes først-til-mølle-princippet.
Klimaugen 2026 finder sted fra 4.-13. september. Arrangementer, der understøtter årets temaer, har en fordel i vurderingen af ansøgninger, men klimaarrangementer uden for temaerne er også velkomne til at søge. Klimaarrangementer med børn og unge som primær målgruppe prioriteres.
Kontakt: Programleder af klimaindsatsen Gry Bertelsen, telefon 24 37 62 39, eller klima@lejre.dk.
Op til 8.000 kr. pr. klimaarrangement. Samlet pulje: 109.300 kr. i 2026.
Sidst opdateret: 30. oktober 2026
Ingen frist registreret
Programmets kategorisering
Op til 8.000 kr. pr. klimaarrangement. Samlet pulje: 109.300 kr. i 2026.
Beskriv dit projekt med dine egne ord. Søgfonde finder de fonde, der passer, og skriver et udkast til ansøgningen efter Niels-Erik Wischmanns metode. Den første ansøgning er gratis.
Kun din email. Ingen binding.