Puljen støtter lokalråd i Sorø Kommune med tilskud til særlige udviklingsaktiviteter, der understøtter mål i eksisterende kommunale udviklings- eller helhedsplaner. Formålet er at bidrage til lokalområdernes udvikling og attraktivitet gennem projekter og aktiviteter, der har varig værdi for lokalsamfundet.
Puljen kan søges til aktiviteter, der understøtter mål i en eksisterende kommunal udviklingsplan eller helhedsplan. Der kan søges til kulturelle projekter, sociale og kulturelle arrangementer samt andre udviklingsinitiativer, der bidrager til lokalområdets attraktivitet. Der kan ikke længere søges midler til trafikrelaterede eller vejtekniske anlæg, vedligeholdelse af kommunale bygninger og arealer eller andre opgaver, der ligger inden for kommunens normale ansvarsområder.
Ansøgninger skal indeholde en beskrivelse af, hvordan projektet eller aktiviteten understøtter en eksisterende kommunal udviklingsplan. Hvis der ikke eksisterer en kommunal udviklingsplan for lokalrådsområdet, skal det ansøgende lokalråd udarbejde egen plan for områdets udvikling og beskrive det konkrete formål med projektet samt hvordan projektet bidrager til lokalområdets udvikling og attraktivitet.
I særlige tilfælde kan et lokalråd søge til en aktivitet eller et socialt/kulturelt arrangement, selv om aktiviteten ikke er forankret i en helhedsplan/udviklingsplan, såfremt aktiviteten har stor værdi og betydning for lokalområdet.
Ansøgninger skal udfyldes på det udleverede ansøgningsskema og sendes til Kultur og Fritidsafdelingen på kulturogfritid@soroe.dk.
Lokalrådet skal være politisk godkendt for at kunne søge fra puljen.
Puljen prioriteres politisk, og aktiviteterne skal være forankret i en lokal helhedsplan/udviklingsplan. I et givet år kan der bevilges høje beløb til et eller to lokalråd, der har igangsat tiltag, der flugter med helhedsplan/udviklingsplan og som mere varigt bidrager til lokalområdets attraktivitet.
Det henstilles, at lokalråd ansøger om midler til kulturelle projekter i puljen til særlige udviklingsaktiviteter og IKKE i Kultur og Fritidsudvalgets regi.
Kontakt: Kultur & Fritidsafdelingen, Karin Heilesen, kulturogfritid@soroe.dk, telefon 57876020.
Der er afsat 532.900 kr. til puljen i alt. Midler uddeles to gange årligt, hvilket betyder at bevillingsbeløb kan variere afhængigt af ansøgninger og prioritering.
Sidst opdateret: 30. oktober 2026
Programmets kategorisering
Der er afsat 532.900 kr. til puljen i alt. Midler uddeles to gange årligt, hvilket betyder at bevillingsbeløb kan variere afhængigt af ansøgninger og prioritering.
Beskriv dit projekt med dine egne ord. Søgfonde finder de fonde, der passer, og skriver et udkast til ansøgningen efter Niels-Erik Wischmanns metode. Den første ansøgning er gratis.
Prøv det gratisKun din email. Ingen binding.