Landsbypuljen støtter almennyttige projekter der har til formål at understøtte udviklingen af Skive Kommunes landdistrikter som gode steder at bo, leve, flytte til og drive virksomhed i. Puljen er et væsentligt kommunalt værktøj til landdistriktsarbejdet og skal i samspil med øvrige puljer bidrage til udvikling af landdistrikterne med afsæt i lokalområdernes forskellige kvaliteter og potentialer.
Udviklingsprojekter i landdistrikterne, herunder arrangementer og events (med mulighed for underskudsgaranti), anlægsprojekter, samt projekter der understøtter Skive Kommunes Landdistriktspolitik.
Puljen kan søges af foreninger og selvejende institutioner med adresse uden for Skive by. Private personer og private virksomheder kan ikke søge.
Ansøgninger skal indeholde:
Tilskud ydes typisk ikke over 50% af projektets samlede udgifter. Der skal være en plan for restfinansiering. Projekter kan ikke medfinansieres af frivilligt arbejde. Projektet skal være igangsat inden for to år fra modtagelse af tilsagnet. Fuld finansiering skal være opnået og dokumenteret før projektet kan iværksættes.
Puljen støtter ikke: mødeudgifter, julebelysning, midlertidige kunstinstallationer, renovering af idrætsfaciliteter, renovering af forsamlingshuses interiør og eksteriør, almindelige arrangementer, toiletvogne, ølsmagning, inventar til institutioner, private erhvervsvirksomheder, private institutioner, grundejerforeningers legepladser i parcelhusområder, ombygning af toiletter og badefaciliteter i selvejende institutioner, ordinære drifts- og anlægsopgaver i hallerne, jubilæer og fester.
Ansøgninger behandles af Landsbyudvalget med indstilling til administrativ godkendelse for ansøgninger op til og med 100.000 kr. Ansøgninger over 100.000 kr. videresendes til endelig afgørelse i Økonomiudvalget. For anlægsprojekter er Byrådet sidste politiske instans. Mødekalender for de fire årlige møder i Landsbyudvalget findes på www.skive.dk/landsbyudvalget.
Tilskud bevilges oftest som en procentdel af de samlede anførte udgifter op til det bevilgede beløb. For arrangementer og events er der mulighed for at søge underskudsgaranti.
For projektlikviditet kan ansøgere på anmodning få udbetalt et acontobeløb mellem 50.000-200.000 kr. (dog højst svarende til det tildelte tilskud), når fuld finansiering og nødvendige tilladelser er dokumenteret.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at et tilsagn fra Landsbypuljen ikke automatisk er en tilladelse eller dispensation, hvis projektet kræver et sådant. Ansøger er selv ansvarlig for indhentning af diverse nødvendige tilladelser og dispensationer.
Typisk ikke over 50% af projektets samlede udgifter. Acontobeløb: 50.000-200.000 kr. (dog højst svarende til det tildelte tilskud).
Sidst opdateret: 30. oktober 2026
Ingen frist registreret
Programmets kategorisering
Typisk ikke over 50% af projektets samlede udgifter. Acontobeløb: 50.000-200.000 kr. (dog højst svarende til det tildelte tilskud).
Beskriv dit projekt med dine egne ord. Søgfonde finder de fonde, der passer, og skriver et udkast til ansøgningen efter Niels-Erik Wischmanns metode. Den første ansøgning er gratis.
Kun din email. Ingen binding.