Fonden støtter et bredt spektrum af projekter inden for kultur, kunst, ny viden, forskning og sociale indsatser, som bidrager til opretholdelse af en liberal demokratisk samfundsorden i Danmark. Fonden prioriterer projekter og indsatser, som kommer mange mennesker til gode og gerne med elementer af frivillighed. For sociale projekters vedkommende er der særligt fokus på udfordrede børn og unge. Støtten gives fortrinsvis på områder, hvor det offentlige ikke yder hjælp eller ikke har mulighed for at hjælpe i tilstrækkeligt omfang.
Kultur, kunst, forskning, ny viden, sociale indsatser, frivilligt fællesskab, kulturelle arrangementer, vidensformidling, sociale projekter rettet mod børn og unge.
Fonden modtager ansøgninger fra organisationer og foreninger. Der gives ikke driftstilskud, ligesom der ikke ydes støtte til uddannelse, studierejser, foreningsjubilæer eller lignende. Der ydes ikke social støtte til enkeltpersoner. På områder hvor der findes en landsforening, vil ansøgninger herfra blive foretrukket frem for ansøgninger fra lokalforeninger. Fonden bidrager til både store og mindre projekter i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Fonden blev stiftet i 1971. Fondens primære opgave er at støtte udgivelsen af Morgenavisen Jyllands-Posten som et uafhængigt liberalt dagblad. Den sekundære opgave er at yde støtte til løsning af sociale, kulturelle eller andre samfundsmæssige opgaver, der tjener til opretholdelse af en liberaldemokratisk samfundsorden i Danmark. Fondens styrelse har desuden til opgave at udnævne chefredaktører på Morgenavisen Jyllands-Posten. Jyllands-Postens Fond ejer via Jyllands-Posten Holding A/S halvdelen af JP/Politikens Hus. Ansøgninger åbnes igen i januar 2027.
Sidst opdateret: 30. oktober 2026
Programmets kategorisering
Beskriv dit projekt med dine egne ord. Søgfonde finder de fonde, der passer, og skriver et udkast til ansøgningen efter Niels-Erik Wischmanns metode. Den første ansøgning er gratis.
Prøv det gratisKun din email. Ingen binding.