Hanne Jensen & Martin Vestergaard Fonden
Fonden er en almennyttig, almenvelgørende og humanitær fond, der skal af fondens overskud støtte almennyttige, almenvelgørende eller humanitære formål. Fonden fokuserer på at hjælpe mennesker i udsatte positioner til at blive selvhjulpne i samfundet og en del af et fællesskab. Fondens strategi er rodfæstet i tre strategiske kerneområder: børn og unge i sårbare positioner, børn og unges færdigheder samt oversete sygdomme.
Fonden støtter forebyggende og afhjælpende indsatser for børn og unge i sårbare positioner – herunder særligt mht. psykisk sårbarhed – samt deres pårørende. Fonden yder støtte til udvikling af børn og unges faglige og fysiske færdigheder – med særligt fokus på matematik- og læsefærdigheder, digital dannelse og fysisk udfoldelse. Fonden støtter initiativer, der fremmer opmærksomhed, forebyggelse og/eller behandling af oversete sygdomme eller på anden vis fremmer livskvaliteten for de berørte personer eller deres pårørende. Derudover kan fonden støtte frivilliges indsats for udsatte grupper i samfundet, forskning og uddannelse indenfor sundhed, miljø, teknologi og vedvarende energi.
Ansøgningsprocedure: Fonden modtager kun ansøgninger via ansøgningssystemet på hjemmesiden. Fonden har normalt 4 ansøgningsrunder om året. Efter hver ansøgningsfrist skal det påregnes, at der går op til 1,5 måned, før der kan forventes et svar.
Hvad fonden ikke støtter:
Bevillingsramme: Fonden har ikke en forudbestemt ramme for bevillingsstørrelser, men vurderes på baggrund af den enkelte ansøgning.
Fondens baggrund: Hanne Jensen & Martin Vestergaard Fonden blev stiftet den 25. april 2023 som erhvervsdrivende fond som led i en fremtidssikring og et generationsskifte af Power Stow-koncernen. Hanne Jensen har en fortid som praktiserende læge med dedikeret interesse for almenmenneskelig trivsel og værdien af fællesskaber. Martin Vestergaard stiftede Power Stow A/S i december 2003 med det formål at udvikle innovative løsninger til bagagehåndtering i luftfartsindustrien.
Fondens principper for indsatser: Fonden fokuserer på lokale/nationale indsatser snarere end globale/internationale (med lokalt menes især Danmark og USA). Støtte skal være betydningsfuld og gøre en forskel for modtageren. Effekten af indsatser skal kunne følges og være synlig ift. målsætninger. Slutresultatet af indsatserne må gerne være langsigtet, men den løbende fremdrift skal være synlig. Støtte kan gå til individer, foreninger, organisationer/institutioner samt partnere, der adresserer målgruppen. Risiko i forbindelse med støtte til uetablerede og oversete indsatser accepteres – så længe de opfylder Fondens strategi, principper og krav i øvrigt.
Fondens rolle: Fonden fokuserer på at yde støtte i form af donationer (efter modtagelse af ansøgning) samt i strategiske samarbejder om udvikling af indsatser, der drives i et partnerskab. Fondens rolle er ikke selv at tage initiativ til samt drive indsatser.
Fondens værdier: Pragmatisme, beskedenhed, ligefremhed & saglighed, innovation & nysgerrighed, helhedsudsyn og empati.
Investeringer: Fonden udøver virksomhed som moderfond for Hanne Jensen & Martin Vestergaard Fonden Holding ApS samt indirekte gennem denne virksomheds kapitalandele og andre investeringer i erhvervsdrivende virksomheder. Investeringerne må ikke være i brancher eller virksomheder, som efter bestyrelsens skøn virker til skade for de formål, som fonden skal støtte. Fonden må eksempelvis ikke investere i virksomheder indenfor forsvarsindustrien.
Fonden har ikke en forudbestemt ramme for bevillingsstørrelser, men vurderes på baggrund af den enkelte ansøgning. Se oversigten over Fondens nuværende bevillinger for inspiration til størrelsesordenen.
Sidst opdateret: 30. oktober 2026
10 dage til frist
Programmets kategorisering
Fonden har ikke en forudbestemt ramme for bevillingsstørrelser, men vurderes på baggrund af den enkelte ansøgning. Se oversigten over Fondens nuværende bevillinger for inspiration til størrelsesordenen.
Beskriv dit projekt med dine egne ord. Søgfonde finder de fonde, der passer, og skriver et udkast til ansøgningen efter Niels-Erik Wischmanns metode. Den første ansøgning er gratis.
Prøv det gratisKun din email. Ingen binding.