1 program
William Demant Fonden er en erhvervsdrivende fond, hvis hovedformål er at sikre og udbygge erhvervsaktiviteterne i Demant A/S og William Demant Invest A/S samt at yde støtte til velgørende formål. Fonden fokuserer primært på forskning og vidensudbredelse inden for audiologi, samt på unges uddannelse, sociale projekter for udsatte grupper og initiativer inden for kunst og kultur. I de seneste ti år har Fonden uddelt mere end 1 milliard kroner til disse formål.
Betingelser
Rejselegater til studerende: Ansøgeren skal være bachelor og have et karaktergennemsnit på mindst 7. Ansøgningen skal være Fonden i hænde senest en måned før det planlagte studieophold. Der kan kun søges støtte én gang til samme formål. Fonden støtter både kortere og længere studieophold, dog ydes støtte til længere ophold som udgangspunkt kun med et år ad gangen. Det er muligt at søge om støtte til 2. år også. Budgetter skal kun indeholde udgifter direkte relateret til studieopholdet – fitness-abonnement, tøj, bærbar pc og rundrejser ligger uden for støtteområdet. Omkostninger til ægtefælle, kæreste eller børn, der medbringes til udlandet, dækkes ikke. Alle indtægter, herunder SU, skal medtages i budgettet. Skulle man modtage mere støtte end budgetteret, forventes det overskydende beløb betalt tilbage til Fonden.
Konferencedeltagelse for studerende: Ansøgeren skal være studerende og selv skal deltage aktivt i konferencen ved at holde foredrag, præsentere en poster eller lignende.
Forskning: Fonden støtter primært forskningsprojekter inden for audiologiske eller tilgrænsende fagområder, helst med betydelig relevans for det danske samfund og/eller dansk industri.
Ph.d.-stipendier: Bevilges kun én gang om året med deadline typisk 1. december.
Fonden støtter ikke:
Bevilling: Legatportioner er af varierende størrelse. Blandt andet har Fonden i løbet af de seneste ti år støttet danske og udenlandske ph.d.-studerende med mere end 40 millioner kroner samlet. Inden for audiologi har Fonden bevilget mere end 120 millioner kroner til DTU og næsten 30 millioner kroner til Aalborg Universitet.
Beskriv dit projekt med dine egne ord. Søgfonde finder de fonde, der passer, og skriver et udkast til ansøgningen efter Niels-Erik Wischmanns metode. Den første ansøgning er gratis.
Prøv det gratisKun din email. Ingen binding.