Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter
Programmet reducerer kvælstof- og fosforbelastningen af vandmiljøet gennem tilskud til forundersøgelse og efterfølgende etablering af vådområdeprojekter. Vådområdeindsatsen bidrager til implementering af EU's vandrammedirektiv. Projekternes gennemførsel er baseret på frivillig medvirken fra lodsejere i projektområdet.
Ansøgere skal være kommuner eller Naturstyrelsens lokale enheder. Bemærk at kun kommuner kan søge om tilskud til fosforvådområdeprojekter.
Ansøgning indsendes via "Tast selv" af den projektansvarlige kommune eller en af Naturstyrelsens lokale enheder.
Støtteberettigelseskriterierne skal være opfyldt på tilsagnstidspunktet og efterfølgende i løbet af projektperioden. Et kvælstofvådområdeprojekt skal være beliggende i et delvandopland med forventet kvælstofeffekt af vådområder. Et fosforvådområdeprojekt skal være beliggende opstrøms en sø med et fosforindsatsbehov.
I løbet af projektperioden skal der opnås de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder, så projektet er lovligt efter gældende lovgivning. Efter projektafslutning skal der holdes forskellige typer dokumentation for projektets gennemførsel tilgængeligt.
Hvis de samlede omkostninger i projektet udgør mere end 375.000 kroner, skal tilskudsmodtageren informere om projektets finansiering og synliggøre tilskuddet ved skiltning.
Programmet bevilges af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.
Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til 100 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet. Forundersøgelses- og etableringsprojekter finansieres delvist (75 %) af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og delvist (25 %) af nationale midler fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Sidst opdateret: 30. oktober 2026
Ingen frist registreret
Programmets kategorisering
Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til 100 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet. Forundersøgelses- og etableringsprojekter finansieres delvist (75 %) af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og delvist (25 %) af nationale midler fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Beskriv dit projekt med dine egne ord. Søgfonde finder de fonde, der passer, og skriver et udkast til ansøgningen efter Niels-Erik Wischmanns metode. Den første ansøgning er gratis.
Prøv det gratisKun din email. Ingen binding.